Midtnet Kina har givet støtte til projektet: Biopod systemløsning til Kina.

BioPod er en Aquaponi løsning, der arbejder med både fiske og plante produktion i en symbiose, hvor der dyrkes planter og fisk lokalt og der bruges husholdningsaffald som gødning for planter og fisk. Biopod kan være en selvstændig løsning eller den kan være koblet til et hus, og dermed skabe en integreret bolig løsning der også samspiller med husets indeklima.
Aquaponi er en sammensmeltning af ordene “akvakultur” (fiskeproduktion) og “hydroponics” (drivhusproduktion).

Der bliver udviklet en demonstrator (container løsning) i Jylland inden for det næste halve år.
Projektets partnere: Regnvandspecialisten, Sunstone Water Group, We-Teco , Seges og Nordicflexhouse, der er projektleder for projektet.

invest-logo

Markedspotentialet er meget stort i Kina. Kina har i dag 2/3 del af den landbaserede akvakultur i verden. Siden det 16 århundrede har kineserne benyttet sig af det lavteknologiske Dike-Pond system i Perleflodens delta, hvor dyr og planter på både land og i vand indgår i en cirkulær økonomisk symbiose. Til gengæld truer voldsom industri- og landbrugsforurening af floderne, at fiskeproduktion og fødevaresikkerhed ikke kan opretholdes over tid. Aquaponi løsninger, der samtidigt kan garantere en høj fødevaresikkerhed, vil derfor have store markeds- og afsætningspotentialer Der er to målgrupper for BioPod løsningen. Den ene målgruppe er gartnerier og landbrug og den anden målgruppe er grønt byggeri og urban farming.